Abbasidisk oprører
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd”.
Omskrift
bism allah duriba hadha’l-dirham bi-marw sana ithnatayn wa thalathin wa mi‘a
“i Guds navn denne dirhem blev præget i Merv i året to og tredive og et hundrede”.
Bagside
Midterfelt
allah ahad allah / al-samad lam yalid wa / lam yulad wa lam yakun / lahu kufuwan ahad
“Han er Gud, én, Gud, Den Evige. Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet. Ingen er hans lige”.
(sura 112, Den rene tro (al-Ikhlas))
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
I umayyade-kalifatets sidste år var der stor utilfredshed med dets styre og agitation for at omstyrte det. Hensigten var at erstatte det med et kalifat ledet af profeten Muhammads efterkommere, som skulle lede det muslimske samfund i både sekulære og religiøse anliggender.
Under den sidste umayyadiske kalif, Marwan 2. ibn Muhammad, kæmpede flere forskellige grupper om magten. En af opstandene blev anført af Abu Muslim, lederen af en revolutionær, abbasidisk bevægelse i Khorasan. Han menes oprindeligt at have været en persisk slave. Han blev i 128 H (745-746 AD) sendt til Khorasan af en imam ved navn Ibrahim ibn Muhammad for at lede opstanden.
Abu Muslim var ikke velset blandt de lokale ledere, men han overvandt deres modstand, og i 129 (746-747) hævede oprørene opstandens sorte bannere.
Det lykkedes Abu Muslim at udnytte uenigheden inden for den umayyadiske hær, og han bemægtigede sig byen Merv, som han blev udnævnt til guvernør over, efter at al-Saffah var blevet den første abbasidiske kalif. Abu Muslim fik imidlertid så megen prestige og magt – han prægede endda sine egne mønter – at den anden kalif, al-Mansur, besluttede, at han skulle fjernes. Han udstedte en tilsyneladende venlig invitation til Abu Muslim til at besøge sit hof, men myrdede ham ved hans ankomst.
Møntstedet viser, sammen med det særprægede mønster på denne mønts forside med otte grupper af tre småringe i den ydre omskrift, at den er blevet udstedt under Abu Muslims ledelse.
