Byen Damaskus havde været den umayyadiske hovedstad siden kalifatets tidligste tid. I sin iver efter at distancere sig selv fra sine forgængere etablerede den første abbaside-kalif, al-Saffah, imidlertid hen ad vejen sit regeringssæde flere forskellige steder, som alle fik navnet Hashimiyya. Formodentlig er dette navn valgt for at minde deres mange modstandere om, at det abbasidiske parti, der tog magten fra umayyaderne, blev kaldt Hashimiyya efter deres tidligst kendte forfader, al-‘Abbas ibn ‘Abd al-Muttalib ibn Hashim, profeten Muhammads onkel.

Man ved, at al-Saffah oprettede tre sådanne regeringssæder, men han besluttede sig senere for et sted tæt ved Qasr Ibn Hubayra, en by ved Eufrat-flodens bred nord for Kufa. Han ville oprindelig have bygget i selve Qasr Ibn Hubayra, men lokalbefolkningen insisterede på at vedblive at kalde den ved dens grundlæggers navn, Yazid ibn Umara ibn Hubayra, den sidste umayyadiske guvernør af Irak.

Vred over den demonstrative loyalitet over for umayyaderne flyttede al-Saffah, kort før han døde i 136 H (754 AD), sin hovedstad til al-Anbar, den tidligere persiske by Firuz Shapur.

Al-Saffahs bror og efterfølger, al-Mansur, oprettede i begyndelsen af sin regeringsperiode sit eget regeringssæde i Madinat Ibn Hubayra, ligeledes tæt på Kufa. Han kaldte det også Hashimiyya til minde om sin berømte forfader. Man mener ud fra stilen på denne dirhem – den tidligste, der bærer møntstedets navn, Hashimiyya – at dens stempel må være skåret i møntværkstedet i Kufa. I 139 H, året efter denne mønt blev præget, ændredes mønternes stil til den, der blev brugt i Damaskus’ møntværksted, som var blevet lukket i 137 H, da dets personale på al-Mansurs ordre blev flyttet fra Syrien til Irak.