De artuqidiske herskere over Mardin, 502-812 H/1108-1409 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
Inden for en cirkel af perler:
Buster af to mænd med diadem, med front lidt bort fra hinanden.
Foroven: la ilah illa allah, forneden: muhammad rasul allah, til venstre: amir al-mu’minin, til højre: al-mustanjid billah
“der er ingen gud uden Gud, Muhammad er Guds sendebud, De Troendes Hersker, al-Mustanjid billah”.
Bagside
Midterfelt
Et kvindehoved en face inden for en cirkel af perler, som bliver brudt ved hendes halskæde. Håret er arrangeret i seks bukler.
Foroven: najm al-din, forneden: alpi ibn il-ghazi, til højre: ibn artuq, til venstre: malik diyar bakir
”Troens Stjerne, Alpi ibn il-Ghazi ibn Artuq, Konge over Diyarbakir”.
Historisk note
Historisk note
Dette er den sidste af de udmøntninger af kobberdirhemer, som Najm al-Din Alpi udstedte. Den må være slået i et meget stort antal og blevet cirkuleret igennem resten af hans regeringsår, fordi det er den type, der oftest ses.
Det er den første mønt fra artuqiderne i Mardin, der bærer navnet på en abbasidisk kalif, nemlig al-Mustanjid billah (555-566 H/1160-1170 AD). Han var den første i over tohundrede år, der gengav kalifatet en smule reel politisk og militær magt. Det er interessant, at Najm al-Din Alpis fætter, Fakhr al-Din Qara Arslan, herskeren over Hisn Kayfa, også anerkendte kaliffen på sine samtidige udmøntninger.
Det er også den første artuqidiske udmøntning fra Mardin, der bærer kalima’en med la ilah illa allah, oven over og muhammad rasul allah, neden under de to hoveder på forsiden.
Endnu engang er de to hoveder – adskilt af en prik snarere end en stjerne – en fremstilling af stjernetegnet Tvillingerne. Portrætterne kan være inspireret af en byzantinsk mønt med buster af kejserne Justin 2. og Tiberius 2.
Skønt hovedet på bagsiden helt sikkert henviser til stjernetegnet Jomfruen, så ligner det Medusas hoved. Hun kunne, smuk og besnærende, ødelægge dem, der så på hende. Figurerne henviser til temaet om Gemini (Tvillingerne) som planeten Merkurs ”daghus”, og Virgo (Jomfruen) som planetens ”nathus”, som gentages på Najm al-Din Alpis udmøntninger med stigende sofistikering og astrologisk billedrigdom.


