J.F. Willumsen

Flere kunstnere

1863-1958

Jens Ferdinand Willumsen var uddannet på Kunstakademiet og på Kunstnernes frie Studieskoler i København. Efter sine studier rejste han til udlandet, og i årene 1890-1894 bosatte han sig i Paris, hvor han blev påvirket af de nye, symbolistiske strømninger i kunsten.

Willumsen havde et talent og en spændvidde som få andre i dansk kunsthistorie, idet han udtrykte sig som både maler, billedhugger, keramiker, fotograf, grafiker og arkitekt. I dag er han særlig anerkendt for sin personlige og – i overvejende grad – ekspressive stil, hvor særligt stærke farver og korte, hurtige penselstrøg er gennemgående stiltræk. Derudover beskæftigede Willumsen sig især med bevægelsesmotiver, naturmetafysik, (selv)iscenesættelse samt eksistentielle spørgsmål.

Ved sin død i 1958 efterlod Willumsen en imponerende og omfattende produktion fra et aktivt kunstnerliv, der strakte sig over mere end 70 år. Selvom der var fældet hårde domme over hans værker i samtiden, anses han i dag for at være en af de mest originale kunstnere i dansk kunsthistorie.

Udforsk
DynamicSubcollectionPickerBlock
VisitUsBlock

Besøg os og fortab dig i kunsten

Copyright 2022 © - Davids Samling