Hele året kan du komme med på gratis omvisninger med forskellige temaer i museet. Du kan også bestille private omvisninger, ligesom vi byder skoleelever og studerende velkommen på guidede undervisningsforløb. 

Gratis omvisninger

Vi tilbyder gratis omvisninger året rundt.

Her kan du få nye, spændende vinkler på museets samlinger og aktuelle udstillinger, eller du kan dykke dybere i museets og C. L. Davids historie.

Der er altid et bredt udvalg af emner at vælge imellem. De aktuelle omvisninger kan findes i vores kalender

Omvisningerne varer 45-60 minutter.

Gratis billetter til omvisningerne kan fås i receptionen på dagen, eller du kan reservere plads her på siden. Der kan maksimalt være 15 gæster pr. omvisning, og du kan maksimalt reservere 4 billetter pr. omvisning. 

Datoer og tidsrum

Dansk
I forårs- og efterårssæsonen er der gratis omvisninger på dansk hver onsdag kl. 18.00 og hver lørdag og søndag kl. 14.00 og 15.00.

I juni, juli og august er der gratis omvisninger på dansk på søndage kl. 13.00.

Engelsk
I juni, juli og august er der gratis omvisninger på engelsk på lørdage kl. 13.00.

Private omvisninger

Ønsker du at tage en ven eller en mindre gruppe med på en privat omvisning i de forskellige samlinger, har du også mulighed for det. 

Omvisningerne skal lægges indenfor museets almindelige åbningstid.

Hver omvisning varer ca. 50-60 minutter og koster 650 kr.

På grund af museets mange mindre rum kan der maksimalt deltage 15 personer på omvisningerne.

Omvisninger i særudstillingen ”Mere end Ord - Kalligrafi fra den islamiske verden” varer ca. 45 minutter til en pris af 650 kr. En omvisning kan kun bestilles til kl. 10.15 og kl. 16 på hverdage samt kl. 10.15/ 10.30 og kl. 16 i weekender. Der kan højst deltage 10 personer.

Bestil gerne din omvisning i så god tid som muligt.

Omvisningen kan senest afbestilles to dage, før omvisningen finder sted. Herefter hæfter bestilleren økonomisk for omvisningen.

Åbningstider

Tirsdag til søndag 10.00-17.00
Onsdag 10.00-21.00
Mandag lukket

Undervisning

Vi tilbyder undervisningsforløb på både dansk og engelsk for folkeskoleklasser og videregående uddannelser.

Datoer og tidsrum

Tirsdag til fredag klokken 10 og klokken 13 fra den 1. februar 2023 til og med den 15. juni 2023.

Copyright 2022 © - Davids Samling