Bogen “Kamp, jagt og pragt. Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850” er anmeldt den 9. april 2021 af Kulturinformation, Festus Steinmeier, læs anmeldelsen her.

Læs anmeldelsen og find linket til lydfilen om bogudgivelsen i anledning af udstillingen – skrevet og indtalt af redaktør Hanne Bærentzen på Radio Update, april 2021, her.

Journalist Katja Kvaale har den 16. april 2021 anmeldt udstillingen i Weekendavisen, med titlen “Dødskønt – EN GARDE. Davids Samlings hidtil største særudstilling frembyder islamiske våben fra 1500-1850 med voldsom skønhed uden apologi og moralisering”, læs den her.

På netmediet POV.international, Kultur/Historie, har journalist Lone Kühlmann anmeldt udstillingen den 16. april 2021, læs anmeldelsen “Begejstring med et stænk af stolthed på Davids Samling” her.

I Kristeligt Dagblad kunne man den 17. april 2021 læse anmeldelsen “Drabelige skønheder og karakterfulde krumsabler” af særudstillingen – af journalist Lise Kabell Søgaard, se her.

Journalist Lars Hedebo Olsen har i Politiken den 17. april 2021 skrevet anmeldelsen, “Skabt til at dræbe. Men også til blær”, af særudstillingen, læs den her.

I anledningen af genåbningen af museerne den 21. april 2021 anbefaler kulturredaktør for Dagbladet Børsen, Michael Solgaard, i Børsen Livsstil den 19. april, sine læsere at se udstillingen, se her.

På Kunstnyt.dk kan man fra 2. maj 2021 læse en anmeldelse af udstillingen og se fotografier fra udstillingsrummene – skrevet og fotograferet af Niels Lyksted, se her.

For Magasinet Kunst har Nicklas Alexander Kirchert anmeldt udstillingen i maj 2021, læs anmeldelsen “Smukke våben på Davids Samling” her.

I Information kan man den 7. maj 2021 læse rubrikken “Vi er vilde med”, hvor udstillingen anbefales af journalist Bodil Skovgaard Nielsen, læs den her.

Læs bogblogger Anne Wehners anmeldelse af publikationen til udstillingen på bogsyn.dk den 23. maj 2021 her.

Museet har slået dørene op for den hidtil største særudstilling i Kronprinsessegade: Se de islamiske fyrsters fascinerende våbenarsenal til brug på slagmarken, ved jagten og i forbindelse med hoffernes ceremonier!

Det er så fint, at jeg ikke engang for et øjeblik ønsker at skille mig fra det. Det er mere værdifuldt for mig end alle de kostbare ædelsten i skatkammeret. (Den indiske mogulkejser Jahangir (r. 1605-1627) om grebet på en udsøgt dolk)

Udstillingen har tre overordnede temaer, nemlig de sammenhænge, hvori de islamiske våben primært fandt anvendelse: kamp, jagt og pragt. Indledningsvis belyses dog nogle af de andre forhold, der er karakteristiske for de islamiske våben og deres historie: Furusiyya udgør den islamiske verdens ridderlære, den praktiske og moralske dannelse, som udgjorde fundamentet for den ædle, islamiske kriger. Våbnene selv er ofte forsynede med indskrifter, der både kan være lykkebringende citater fra Koranen eller oplysninger om ejer og hvornår og af hvem, våbnene er fremstillet. Også våbnenes særlige indsamlings- og udstillingshistorie berøres – både i den islamiske verden og i Vesten.

I udstillingens sektion om kamp sættes der fokus på de praktiske funktioner på slagmarken. Her ses blankvåben, så som dolke, sværd og krumsabler, samt skydevåben som refleksbuer og geværer. Dertil kommer udstyr til beskyttelse så som hjelme, brynjer og skjolde samt den slags genstande, der i stedet fungerede som signalgivere, f.eks. standarter, trompeter og trommer.

En prestigefyldt beskæftigelse for de muslimske fyrster var jagt, som indebar, at byttedyr og andre dyr benyttet under jagten ligefrem blev motiver til dekoration af våben, sådan som man kan se det i en anden sektion.

De fineste og rigest forarbejdede eksemplarer var dog hverken beregnet til aktiv kamp eller jagt, men kan betragtes som en slags mandlige smykker og statussymboler. En tredje sektion er derfor viet til den vigtige rolle, som våben og våbenrelaterede genstande spillede i ceremonier, som for eksempel audienser, hvor herskerne modtog deres undersåtter, og gaveudvekslinger fandt sted mellem herskerne og eliten, eller herskerne imellem. Der er lagt en kolossal teknologisk viden og kunstnerisk kreativitet i forarbejdelsen af de ofte spektakulære og juvelbesatte genstande, som alligevel var fuldt funktionelle våben.

Igennem hele udstillingen giver miniaturemalerier og forstørrelser af disse iøjnefaldende vidnesbyrd om de forskellige måder, hvorpå montrernes våben er blevet anvendt i deres samtid.

Våbnene er fremstillet i et område, der spænder fra Nordafrika i vest til Indien i øst. I dag befinder de sig dog alle i danske samlinger. Genstande fra Davids Samling er blevet suppleret af indlån fra Nationalmuseet, Rosenborg Slot, Designmuseum Danmark og fra en betydelig privat samling. Mange af disse genstande udstilles nu for første gang.

Til særudstillingen er forfattet en stor og gennemillustreret publikation på 296 sider med en række relevante artikler, samt et katalog over de 151 udstillede genstande. Pressemeddelelse om udgivelse af bogen hos Strandberg Publishing kan læses her. Bogen sælges i en dansk og en engelsk version på museet til en pris af kr. 349,95.

Læs derudover en artikel i Sfinx 2021 nr. 1 af museumsinspektør Joachim Meyer om tankerne bag udstillingen, se her.

Henvendelse om udstillingen bedes rettet til museumsinspektør Joachim Meyer på j.meyer@davidmus.dk eller museumsinspektør Peter Wandel på p.wandel@davidmus.dk.