Theodor Philipsen (1840-1920)
Ponte Molle, 1902
Olie på lærred

Theodor Philipsen rejste usædvanlig meget livet igennem, til mange byer og steder i Europa. I 1877 drog han for første gang til Italien, som efterfølgende blev et yndet rejsemål for ham, idet han under sydens sol fandt såvel inspiration som en helt ny motivverden, der skulle blive helt central i hans samlede kunstneriske oeuvre.

I 1902 opholdt Philipsen sig igen i Italien, bl.a. i Rom. Herfra malede han en række billeder, deriblandt flere med motiv fra Ponte Molle – broen, der går over Tiberen i den nordlige del af hovedstaden. Tilbage i tiden var Ponte Molle en vigtig passage. Alle rejsende nordfra passerede broen på vej til Rom, og det var også hér, hvor kunstnerne tog afsked med kolleger, der rejste væk fra Rom.¹

Ulig andre kunstnere, der har skildret Ponte Molle, f.eks. Claude Lorrain (1600-1682), Giovanni Battista Piranesi (1720-1778) og Joseph M.W. Turner (1775-1851), har Philipsen hverken dvælet ved naturen eller arkitekturen, og han har ikke skabt en klassisk komposition af broen, som kendes på dens fire centrale og to mindre buer samt porttårnet i den nordlige ende. Philipsens maleri handler mest af alt om lys og farver: Han har fastholdt en lys kolorit, uden antydning af skygger, og han har påført malingen med hurtige penselstrøg, så store partier af lærredet fremstår med tynde farvelag.

Davids Samling rummer et andet maleri af Philipsen med motiv fra Ponte Molle (B 398).