Mogulernes Indien

Alle dynastier

År 1526-1707

De indiske moguler er opkaldt efter mongolerne, idet familien gik tilbage til såvel mongollederen Djengis Khan som til Timur. Dynastiets grundlægger Babur stammede fra Centralasien, men da han blev tvunget væk fra familiens besiddelser i Farghana, vendte han i stedet sin hær mod sydøst og trængte ned i Indien, hvor han i 1526 løb Delhi-sultanatet over ende. Under hans sønnesøn Akbars lange regeringsperiode (1556-1605) etablerede mogulerne sig som det indiske subkontinents dominerende magtfaktor. Riget udvidedes til at strække sig fra Bengalen i øst over Nord- og Centralindien til det rige Gujarat i vest. Gujarats havne langs Det Indiske Ocean muliggjorde en indbringende handel med Det Osmanniske Rige, Iran og Europa.

Søg efter kategori

Copyright 2022 © - Davids Samling