Det umayyadiske kalifat, 65-132 H/685-750 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
Højrevendt portræt af den sasanidiske konge [Khusraw 2].
Til venstre, bag hovedet står på pahlavi: AFZUT / GD, ”måtte hans kongeværdighed vokse”.
Til højre foran ansigtet står på arabisk: al-hajjaj ibn / yusuf.
I den brede omskrift
Ved kl. 3 ses en stjerne og halvmåne, og der står: lillah al-hamd ”æret være Gud”.
Kl. 3, 6 og 9 ses stjerner og halvmåner.
Bagside
Midterfelt
Zarathustrisk ildalter hævet 3 trin, flankeret på hver side af en præst (mabedh) set forfra. Øverst over flammerne, der kommer fra alteret, ses til venstre en lille stjerne og til højre en lille halvmåne.
Til venstre nedad står på pahlavi datoen HShTAT (80).
Til højre står på pahlavi BISH, en forkortelse for Bishapur.
Det hele er omgivet af en tredobbelt cirkel.
Ydre omskrift
Opdelt i fire dele med stjerner og halvmåner kl. 12, 3, 6 og 9.
Historisk note
Historisk note
Al-Hajjaj ibn Yusuf er den mest bemærkelsesværdige person fra det tidlige umayyadiske kalifat. Det lykkedes ham at knuse oprøret fra ‘Abd Allah ibn Zubayr, nevø af Profetens kone Aisha, mod Mu‘awiyas søn Yazids magtovertagelse af kalifatet. I anerkendelse heraf udnævnte den nye kalif, ‘Abd al-Malik ibn Marwan, ham til vicekonge over kalifatets østlige område og til guvernør over både Kufa og Basra.
Dette gjorde ham i stand til at undertrykke uoverensstemmelserne og spliden, som havde plaget kalifatet i mange år. Det var al-Hajjaj, som udskiftede pahlavi med arabisk som det officielle sprog mod øst.
‘Abd al-Malik gjorde også brug af al-Hajjaj ved planlægningen af det nye umayyadiske møntsystem, som skulle være helt islamisk. Denne drakme er et af de sjældne tilfælde, hvor den traditionelle, arabisk-sasanidiske mønt overlapper med den umayyadiske, post-reform-mønt, dirhemen.
Skønt den stadig bærer Khusraw 2.s portræt, et ildalter, og møntsted samt datering i pahlavi, så er navnet al-Hajjaj og ordene lillah al-hamd (æret være Gud) skrevet på arabisk.
Al-Hajjaj var en af de få umayyadiske guvernører, der satte sit navn på arabisk på sine mønter. Møntstedet BISH (Bishapur, Sabur på arabisk) kendes fra år 79, 80 og 81 H. Dette møntsted og Darabjird var de to mest produktive møntsteder i Iran både mht. arabisk-sasanidiske og umayyadiske post-reform-mønter.
