Det umayyadiske kalifat, 65-132 H/685-750 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd”.
Omskrift
bism allah duriba hadha’l-dirham bi’l-basra fi sana tisa‘ wa sab‘in
“i Guds navn denne dirhem blev præget i Basra i året ni og halvfjerds”.
5 små ringe ses i den ydre omskrift.
Bagside
Midterfelt
allah ahad allah / al-samad lam yalid / wa lam yulad wa lam yakun / lahu kufuwan ahad
“Han er Gud, én, Gud, Den Evige. Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet. Ingen er hans lige”.
(sura 112, Den rene tro (al-Ikhlas))
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
5 små ringe ses i den ydre omskrift.
Historisk note
Historisk note
Der var ikke ret meget specielt ”islamisk” ved hverken de arabisk-sasanidiske eller de arabisk-byzantinske mønter. Ordene bism allah, som fandtes på både sølvdrakmer og kobberfulus [fals i flertal], betyder ganske enkelt “i Guds navn” og kunne være udtalt af jøder, kristne og muslimer.
Det var ‘Abd al-Malik, som skelnede mellem de byzantinske kristne, som troede på en treenig Gud, og muslimerne, hvis credo lød “der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd”.
Efter nogle forsøg i 78 H (697-698 AD) kom de endelige reform-sølvmønter det følgende år. Korancitaterne valgt af ‘Abd al-Malik understregede forskellen mellem de to trosretninger.
Forsidens midterfelt indeholdt trosbekendelsen (kalima) lige som på dinaren (se C 257), og mønttype, møntsted samt datering i omskriften.
I modsætning til dinaren indeholdt bagsiden Koran-citatet, sura 112, Den rene tro (al-Ikhlas) i sin helhed, “Han er Gud, én, Gud, Den Evige. Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet. Ingen er hans lige”, mens hele vers 33 fra sura 9, Omvendelse (al-Tawba) var præget i omskriften:
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
”De, der sætter andre ved Guds side” er formodentlig de af de kristne, der troede på den treenige Gud.
