Da den zangidiske hersker Nur al-Din Mahmud døde i 569 H (1173 AD) tog Saladin imod emir Ibn al-Mukaddams opfordring til at overtage ledelsen over Damaskus, og han fremstillede sig selv både som Mahmuds arving og beskytter af dennes unge og uerfarne efterfølger al-Salih Isma’il.

Saladin var nu blevet en fremragende militær leder, med en slagkraftig hær under sig, og i 570 (1175) invaderede han Syrien og indtog byerne Damaskus, Hama og Hims.

Han besejrede tillige artuqiderne og erobrede endda i 577 (1181) Aleppo fra sine tidligere zangidiske herrer. Derefter erklærede Saladin jihad (hellig krig) imod korsfarerne. Det er dette, han er mest kendt for. Med hjælp fra alle de allierede, han kunne finde, påførte han i 583 (1187) korsfarerne et knusende nederlag ved Hattin vest for Tiberias.

Udmattede og demoraliserede afstod de kristne styrker Acre og meget af Gaza-kysten, og Saladin opnåede til sidst det, der havde været hans mål – han generobrede byen al-Quds (Jerusalem) for muslimerne efter to ugers belejring.

Denne smukt prægede mønt er en tidlig udgave af Saladins udmøntninger fra Damaskus, som han påbegyndte i 575 H. ”Firkant i en cirkel”-designet var først blevet introduceret af almohaderne i Marokko og Spanien, men det bruges her udelukkende for designets skyld uden nogen af de politiske overtoner, som almohadernes mønter havde. I modsætning til dem er disse mønter udstedt med den abbasidiske kalif, nu al-Nasir li-Din Allahs navn samt Saladins tillige med møntsted og datering. Under ayyubiderne beholdt Damaskus-møntstedet som regel ”firkant i en cirkel”-designet på dirhemerne, mens mønterne fra Aleppo bærer et markant, stjerneformet design.