Da de shiitiske buyider besatte Baghdad i 334 H (946 AD) blev den sunnitiske abbaside-kalif al-Muti’ og hans efterfølger al-Ta’i’ blot marionetter, helt under buyidisk kontrol. Buyiderne blev erstattet af storseljukkerne, som var sunni-muslimer, og de var mere velvilligt indstillet mod det abbasidiske kalifat.

Under Alp Arslans regering fik kaliffen al-Qa’im igen kontrol med møntstedet i Baghdad, og fra da af havde abbasiderne den administrative magt i Baghdad. Men de var nødt til at anerkende den til enhver tid ved magten siddende storseljuk som overherre. Da seljukkerne mistede magten, opnåede kaliffen al-Mustanjid (555-566/1160-1170) politisk kontrol med Baghdad og de omgivende områder, og han anerkendte ikke længere en verdslig overherre.

Mens al-Mustanjid og hans efterføger al-Mustadi havde meget lidt verdslig autoritet, så tilbragte al-Mustadis ambitiøse søn og efterfølger, al-Nasir li-Din Allah, 32 år af sin lange regeringsperiode med at forsøge at genoprette det abbasidiske kalifats magt.

Med de egyptiske og syriske ayyubider i krig med korsfarerne, og khwarazm-shaherne i øst kæmpende med forskellige andre tyrkiske dynastier i et forsøg på at forhindre mongolernes fremrykning, var tiden således gunstig.

Al-Nasir sikrede sig troskab fra Baghdads befolkning og blev den reelle hersker over det, der nu til dags er kernen af det nyværende Irak.

På trods af at guldmønterne fra abbasidernes fjerde periode stadig kaldes dinarer, er deres vægt og diameter meget forskellig fra de tidligere islamiske guldmønter. De er faktisk blot en slags guldbarrer, ikke udstedt som én bestemt standard, og vægten varierer så meget som fra 3-20 gram.

Deres smukke, traditionelle design er magen til guldmønternes udstedt af deres naboer, de zangidiske atabeger over Mosul, men disse var tit meget mindre omhyggeligt præget.