Denne mønt kan dårligt betegnes som ”islamisk”, for den har så mange kristne symboler, som under den umayyadiske møntreform konsekvent blev vraget af kaliffen ‘Abd al-Malik med Hajjaj ibn Yusufs hjælp. Den umayyadiske møntreform blev introduceret i 77 H (696-697 AD).

Den stående figur er den byzantiske kejser Konstans 2. (641-668 AD/20-48 H). Han er iført en lang kappe, og et fremtrædende kors ses over hans hoved. Han holder i sin højre hånd et korsformet scepter og i sin venstre et rigsæble med et kors ovenpå.

En del af det græske ord KALON (god, dvs. gyldig) kan ses til højre. Til venstre ses på arabisk bism allah (i Guds navn). Det store M på bagsiden, som angiver møntværdien, har været kendt af lokalbefolkningen, der var vant til byzantinske koppermønter.

Denne mønt har møntværdien en follis = 40 nummia. Ovenover ses, hvad ligner et kors. Officina (møntværkstedets) nummer, som ses mellem nedstregerne i M’et, har ligeledes været kendt af befolkningen, fordi det blev brugt til at angive det værksted, i hvilket mønten var præget. Man mener dog ikke, at det havde den samme betydning på de arabisk-byzantinske mønter.

Man finder ofte fejl på disse tidlige kobbermønter. På denne mønt er møntværkstedet EMESA (Homs, nord for Damaskus i det centrale Syrien, hvor Heraklios havde opslået sit militære hovedkvarter) skrevet baglæns fra højre mod venstre. Under M’et er ordet ”god” (tayyib) gentaget på arabisk. Det er skrevet korrekt fra højre mod venstre.