Agnes Lunn (1850-1941)
Erechtheions østgavl, Akropolis, 1896
Olie på pap
33 x 24 cm
Inventarnummer B 373
I årene 1880-1881 studerede Agnes Lunn hos den franske maler, Léon Bonnat (1833-1922) i Paris. På dette tidspunkt var maleren Joakim Skovgaard også på et studieophold i den franske hovedstad. Det er derfor nærliggende at antage, at det var i Paris, at det nære venskab mellem Agnes Lunn og Joakim Skovgaard for alvor begyndte at spire.1
Flere år senere, i vinteren 1896, drog Agnes Lunn og Joakim Skovgaard på en rejse sammen til Grækenland. De besøgte bl.a. hovedstaden Athen, hvor Joakim Skovgaards yngre bror Niels Skovgaard havde slået sig ned for en tid sammen med sin familie og maleren Elise Konstantin-Hansen. Agnes Lunn havde fast base i Athen i et par måneder, og i den periode udførte hun adskillige akvareller og tegninger (B 207) foruden dette oliemaleri, hvis motiv er hentet fra templet Erechteion, som ligger på den nordlige side af Akropolis.
Agnes Lunn har malet ved hjørnet af Erechtheions østgavl, hvor hun har kunnet se op på murværket og de store joniske søjler. Arkitekturen træder da også frem i forgrunden som en markant del af billedet. Derudover har det for Agnes Lunn øjensynligt også været vigtigt at skildre det sandfarvede tempels faste form mod den lysende blå himmel og det bagvedliggende bjerglandskab med Parnitha-bjerget i fokus.
I Davids Samling findes et forstudie til maleriet (B 209).
Flere år senere, i vinteren 1896, drog Agnes Lunn og Joakim Skovgaard på en rejse sammen til Grækenland. De besøgte bl.a. hovedstaden Athen, hvor Joakim Skovgaards yngre bror Niels Skovgaard havde slået sig ned for en tid sammen med sin familie og maleren Elise Konstantin-Hansen. Agnes Lunn havde fast base i Athen i et par måneder, og i den periode udførte hun adskillige akvareller og tegninger (B 207) foruden dette oliemaleri, hvis motiv er hentet fra templet Erechteion, som ligger på den nordlige side af Akropolis.
Agnes Lunn har malet ved hjørnet af Erechtheions østgavl, hvor hun har kunnet se op på murværket og de store joniske søjler. Arkitekturen træder da også frem i forgrunden som en markant del af billedet. Derudover har det for Agnes Lunn øjensynligt også været vigtigt at skildre det sandfarvede tempels faste form mod den lysende blå himmel og det bagvedliggende bjerglandskab med Parnitha-bjerget i fokus.
I Davids Samling findes et forstudie til maleriet (B 209).
Publiceret i
Publiceret i
Foraarsudstillingen Katalog, Charlottenborg, København 1897, kat. 582 (tillæg), s. 48:
Fortegnelse over de i Permanent Kunstudstilling Bredgade 28 udstillede Arbejder af Ellen Jolin, Augusta Dohlmann, Agnes Lunn og J.P. v. Wildenradt i Marts 1898, København 1898, kat. 129, s. 10;
Agnes Lunns mindeudstilling i Efteraarsudstillingen 1942, Charlottenborg, København 1942, kat.nr. 50;
Niels Oxenvad: Agnes Lunn. Maleri og Skulptur, Carl Nielsen Museet. Odense 1992, kat.nr. 55;
Fortegnelse over de i Permanent Kunstudstilling Bredgade 28 udstillede Arbejder af Ellen Jolin, Augusta Dohlmann, Agnes Lunn og J.P. v. Wildenradt i Marts 1898, København 1898, kat. 129, s. 10;
Agnes Lunns mindeudstilling i Efteraarsudstillingen 1942, Charlottenborg, København 1942, kat.nr. 50;
Niels Oxenvad: Agnes Lunn. Maleri og Skulptur, Carl Nielsen Museet. Odense 1992, kat.nr. 55;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Allerede som barn havde Agnes Lunn mødt Joakim Skovgaard, fordi han sammen med sin far, P.C. Skovgaard, jævnligt besøgte herregården Knabstrup, der var i Lunn-familiens eje. Se Anne Christiansen: Carl Nielsen-parrets kunstsamling, Odense 2015, s. 104.
