Efter at den rumseljukkiske hersker ’Ala al-Din Kayqubad 1. døde i 634 H (1236 AD), prægede den armenske konge Hethum af Lambron fortsat tosprogede mønter med Kayqubads efterfølger, Kay Khusraw, som hans overherre. Hethum havde vundet rumseljukkernes gunst, fordi han havde hjulpet dem under deres erobring af Middelhavs-havnen ’Ala’iyya (Alanya) i 625 (1228).

Sølv tramer i Kay Khusraws navn blev udstedt årligt fra 635 (1237) til 643 (1245). Deres stil og håndværksmæssige udførelse viser en større grad af kunstnerisk omhu end de fleste af de andre mønter præget af Hethum, og deres vægt er over den autoritative dirhems vægt på cirka 3 gram. Mønterne med Kayqubad som overherre bærer ingen datering, men på mønterne med navnet Kay Khusraw står både møntstedets navn, Sis, i Taurus-bjergene i det sydøstlige Anatolien, og dateringen på arabisk.

Indskrifterne på disse mønter er rent politiske, og kun korset over hestens hale viser hans religiøse tilhørsforhold. Alle mønterne, både dem i Kayqubads navn og i Kay Khusraws, bærer på forsiden omskriften “Hethum armenernes konge” på armensk.

Hethum fortsatte med at præge denne type mønter, indtil mongolerne tilføjede Kay Khusraw et nederlag. Han havde til at begynde med lovet at sende armenske tropper, som skulle slutte sig til de rumseljukkiske, men da det kom til stykket, undlod han at holde dette løfte, og efter den mongolske sejr ved Köse Dagh, skiftede han hurtigt sin troskab til den vindende side.

Il-khaniderne skånede det kilikiske Armenien, og Hethum udleverede som tak for dette Kay Khusraws mor og søster, som havde søgt tilflugt ved hans hof.

Hethum udtrykte øjensynlig beklagelse over, at han var nødt til at gøre dette, men Kay Khusraw var ikke parat til at tilgive ham og der opstod en strid mellem de to herskere. Efter dette blev der ikke udstedt flere tosprogede mønter. Hethumiderne fra det kilikiske Armenien blev endeligt slået af de egyptiske bahri-mamlukker i 776 (1375).