Det Sasanidiske Rige strakte sig på sit højeste fra Indusfloden i øst til Det Ægæiske Hav i vest, og fra Baluchistan til Den Persiske Golf, Palæstina og Egypten. Religionen var zarathustrismen, en tro baseret på ideen om en konstant kamp mellem Mazda, skabelsens gud og gud for lys og godhed, og hans fjende Ahriman, det ondes og mørkets ånd.

Under den sidste sasanidiske konge, Yazdigird 3., blev Det Sasanidiske Rige i det endelige slag mod byzantinerne tilføjet et afgørende nederlag af Heraklios i 628 AD. Herefter var sasaniderne for svækkede til at modstå den islamiske fremrykning. De tabte slaget ved Nihawand i 26 H (642 AD), og Yazdigird trak sig tilbage østpå, hvor han blev myrdet nær Merv i 651.

Araberne overtog som provinsguvernører administrationen og ansatte persiske embedsmænd til at varetage den.

Denne sølvdrakme blev præget under ‘Uthman ibn ‘Affan – den tredje af ”de fire retledte kaliffer”, som de kaldtes af sunni-muslimerne. Med et portræt af Yazdigird bibeholdt på forsiden, regeringsåret 20 – det år Yazdigird faldt – og et zarathustrisk ildalter på bagsiden ligner mønten en traditionel sasanidisk i alle henseender, bortset fra ordene i omskriften, bism allah ”i Guds navn”.

Denne mønttype bliver normalt regnet for at være den tidligste islamiske mønt med en datering, og den blev sandsynligvis præget i adskillige år herefter.