Det umayyadiske kalifat, 65-132 H/685-750 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd”.
Omskrift
bism allah duriba hadha’l-dirham bi’l-jazira sana ithnatayn wa thalathin wa mi‘a
“i Guds navn denne dirhem blev præget i al-Jazira i året to og tredive og et hundrede”.
Bagside
Midterfelt
allah ahad allah / al-samad lam yalid / wa lam yulad wa lam yakun / lahu kufuwan ahad
“Han er Gud, én, Gud, Den Evige. Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet. Ingen er hans lige”.
(sura 112, Den rene tro (al-Ikhlas))
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa-law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
Marwan 2. ibn Muhammad var guvernør over Aserbajdsjan og Armenien under Hisham ibn ‘Abd al-Malik, og var siden under Yazid 2.s korte regeringstid guvernør over Harran i det nordlige Mesopotamien.
Marwan nægtede at acceptere Yazids bror Ibrahims overtagelse af magten og overtog selv kalifatet i 127 H (744-745 AD) og flyttede sit regeringssæde fra Damaskus til Harran. Karavaneruterne til Lilleasien, Syrien og Meopotamien krydsede denne by, som anses for at have været Abrahams fødeby, og her blev de mønter, der bærer møntstedet al-Jaziras navn, sandsynligvis præget.
Marwan var en dygtig soldat, men han nød tydeligvis livet, når han ikke kæmpede, for det siges, at han brugte ti millioner dirhemer på sit paladskompleks.
Møntværkstedet i Harran har sikkert haft meget travlt for at kunne fremstille nok dirhemer til denne voldsomme ødselhed, som blev kortlivet, fordi paladset blev plyndret og ødelagt, efter at abbasiderne havde omstyrtet umayyaderne. Marwan brugte sin regeringstid på at undertrykke en opstand i Syrien og senere kharijitternes opstand, anført af al-Dahhak ibn Qays al-Shaybanis.
Selvom Marwan dræbte al-Dahhak, kunne han ikke holde stand mod abbasiderne, som mente, at de var de retmæssige arvinger til kalifatet. Marwan ledte sin hær mod dem, men blev besejret i slaget ved Store Zab. Han undslap, men blev siden dræbt i Egypten 132 (750).
Således endte umayyadernes styre efter års indbyrdes, ødelæggende stridigheder, kombineret med deres formodentlig manglende evne til at opfylde islams strenge grundprincipper.
