Mosul, der ligger ved Tigrisflodens bredder modsat oldtidsbyen Nineveh, blev besat af muslimerne i 20 H (640-641 AD), og kaliffen ‘Abd al-Malik gjorde den til en storby. Fra 99 (717-718) og frem fik de kobbermønter, der blev præget dér, altid guvernørens navn, og efter 110 (728-729) holdt de op med at være daterede.

Denne fals blev oprindeligt anset for at være abbasidisk, fordi en lignende mønt kendes med navnet Hisham ibn ‘Amr, og den er dateret 145 (762). Forsiden er ikke magen til nogen anden umayyadisk fals. Den har et rektangulært design og i midterfeltet ordet wahdahu “alene”, og de fire første ord fra kalima (trosbekendelsen) i omskriften brudt op i fire dele.

Hisham stammede åbenbart fra en veletableret familie i Mosul, for historikeren al-Azdi nævner i sit værk om Mosuls historie en borg i byen, bygget af Hishams bror Mu‘awiya ibn ‘Amr.

Da kaliffen Marwan 2. blev besejret ved floden Zab nær Mosul i 132 (750) – det år det umayyadiske kalifat sluttede – siges det, at han flygtede mod Harran. Imidlertid hævder al-Azdi, at han først forsøgte at komme ind i Mosul, men blev forhindret i det af Hisham, hans egen guvernør.

Man må antage, at den Hisham ibn ‘Amr, hvis navn forekommer på en abbasidisk fals fra 145 H, er den samme som den, hvis navn står på denne mønt. Hans fornemmelse for den skiftende politiske situation og hans efterfølgende afvisning af Marwan kan have givet abbasiderne en god grund til at genudnævne ham til guvernør over Mosul, da de tog magten i kalifatet.