Jens Juel (1745-1802)
Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt, 1785-1786
Olie på lærred

Jens Juel har malet en ung kvinde iført en iøjefaldende påklædning; en orientaliserende dragt i en såkaldt tjerkessisk eller a la circassienne-stil. Dragten – en gylden kjole med lange ærmer, foret med et svagt lyserødt stof, bæltet med de ovale spænder samt den kortærmede blå fløjlskåbe, kantet med hermelin – var på dette tidspunkt, i midten af 1780’erne, ikke en som alle og enhver iklædte sig.[1]

Kvinden i Juels portræt er da heller ikke en hvilken som helst kvinde. Det er den dengang ca. 15-årige prinsesse Louise Augusta af Danmark (1771-1843). Hun var officielt datter af Christian 7. og Caroline Mathilde, men formodentlig var det Christian 7.s. livlæge, J.F. Struensee (1737-1772), som var hendes biologiske far. Hendes bror var Frederik 6. (B 348). Juels portræt er blevet til omkring det år, hvor Louise Augusta blev gift med hertugen af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, Frederik Christian 2. (1765-1814). Herefter fik hun titlen ’Hertuginde af Augustenborg’.

Qua sin status og position – og angiveligt også sin skønhed – var prinsesse Louise Augusta et midtpunkt i det danske hof i en tid, hvor maskeballer var populære som social omgangsform. Her gjorde klæder og dragter af ”fremmedartet udseende” sig godt, og prinsessens dragt betragtes i dag som et tydeligt bevis på det 18. århundredes fascination af det eksotiske.[2] Louise Augustas orientalske antræk samt den hvide maske, som hun holder i sin højre hånd, bør også anskues som sociale markører i det nøje iscenesatte portræt, hvor stormønstret borddække, den lave sofa med den røde fløjlspude med guldkvast samt det røde draperi og den sortmarmorede søjle i baggrunden sætter rammen.

Juel malede flere gentagelser af dette portræt af Louise Augusta.[3] I det hele taget portrætterede han prinsessen adskillige gange. Blandt andet udførte han et helfigursportræt af hende, der var det første, kongelige portræt, hvor personen er skildret i det fri.[4]