Christen Købke (1810-1848)
Et af de små tårne på Frederiksborg Slot, ca. 1834
Olie på lærred
25,5 x 18,5 cm
Inventarnummer 20/1969
Frederiksborg Slot var et yndet motiv i guldalderen, fordi det både stod som et historisk monument og var et symbol på landets stolte fortid. En række malere skildrede gentagne gange slottet, deriblandt Jørgen Roed, P.C. Skovgaard og – i særlig grad – Christen Købke, som besøgte Frederiksborg Slot for første gang i sommeren 1831. Dér fik han øjnene op for dets motiviske kvaliteter, og i de følgende år tegnede og malede han jævnligt derfra.
I dette lille maleri har Købke malet udsigten fra et af tårnene på Frederiksborg Slot, hvor man ser de kobbertækkede spir på hhv. slottets nordøstlige hjørnetårn og trappetårnet i hovedbygningens nordøstlige hjørne. Derfra går udsigten videre mod markerne og skoven på den anden side af slotssøen. Det vide udsyn over landskabet fremkalder et indtryk af både højde og afstand, og for at angive størrelsesforholdet har Købke malet en stork på en af de to murstensskorstene samt en stork i luften over landskabet.
Når Købke ikke har skabt et helhedsskabende arkitekturbillede, som ellers blev vægtet højt i guldalderen, skyldtes det, at han var en af de malere i guldalderen, som dyrkede en ny æstetik og et nyt billedsprog.1 Som i nogle andre af sine værker fra Frederiksborg Slot (31/2014) har Købke malet et begrænset udsnit af slottet og valgt at gøre det fra en overraskende synsvinkel, der giver en interessant og – for tiden – højst moderne billedvirkning. Iøjefaldende er også den formmæssige side af motivet, hvor forskellige elementer, der er badet i et intenst sollys, både skaber et mod- og samspil.
I 1834-1835 gentog Købke sit motiv, som led i udsmykning af spisestuen i sine forældres hus på Blegdammen i København.2 I denne version, der måler hele 177 x 162 cm., udvidede Købke dog sit motiv, så det bl.a. viser mere af tagryggen over slottets prinsessefløj, hvilket giver en anderledes billedvirkning.
I dette lille maleri har Købke malet udsigten fra et af tårnene på Frederiksborg Slot, hvor man ser de kobbertækkede spir på hhv. slottets nordøstlige hjørnetårn og trappetårnet i hovedbygningens nordøstlige hjørne. Derfra går udsigten videre mod markerne og skoven på den anden side af slotssøen. Det vide udsyn over landskabet fremkalder et indtryk af både højde og afstand, og for at angive størrelsesforholdet har Købke malet en stork på en af de to murstensskorstene samt en stork i luften over landskabet.
Når Købke ikke har skabt et helhedsskabende arkitekturbillede, som ellers blev vægtet højt i guldalderen, skyldtes det, at han var en af de malere i guldalderen, som dyrkede en ny æstetik og et nyt billedsprog.1 Som i nogle andre af sine værker fra Frederiksborg Slot (31/2014) har Købke malet et begrænset udsnit af slottet og valgt at gøre det fra en overraskende synsvinkel, der giver en interessant og – for tiden – højst moderne billedvirkning. Iøjefaldende er også den formmæssige side af motivet, hvor forskellige elementer, der er badet i et intenst sollys, både skaber et mod- og samspil.
I 1834-1835 gentog Købke sit motiv, som led i udsmykning af spisestuen i sine forældres hus på Blegdammen i København.2 I denne version, der måler hele 177 x 162 cm., udvidede Købke dog sit motiv, så det bl.a. viser mere af tagryggen over slottets prinsessefløj, hvilket giver en anderledes billedvirkning.
Fodnoter
Fodnoter
1.
Ifølge Karina Lykke Grand forbavsede disse billeder, ofte i mindre formater, på grund af det tilsyneladende ubetydelige hverdagsmotiv, synsvinkelen, malemåden eller billedudsnittet. Se Karina Lykke Grand: ”Dansk guldalder – Perioden og begrebets historie” i Cecilie Høgsbro Østergaard (red.): Dansk guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer, SMK, København 2019, s. 55-57.
2.
Christen Købke, Et af de små tårne på Frederiksberg Slot, ca. 1834-1835. Tilhører Design Museum Danmark, siden 2016 deponeret på SMK, DEP690.
