Fad og kande af frittegods dækket af henholdsvis en rød og en blå begitning og bemalet med sort samt hvid, rød og blå begitning

Tyrkiet, Iznik; 1575-1600
Diam (fad): 28,8 cm; H (kande): 24 cm
Inventarnummer 57/1979 & 25/1986
Samtidig med at en livligere farveholdning brød igennem i Iznik-keramikken omkring 1560, begyndte man også på anden vis at ændre farvekombinationerne. Man dækkede nu i visse tilfælde det hvide frittegods fuldstændig med en farvet begitning, som derpå kunne bemales med andre farver, deriblandt hvidt. Denne type koloreret grund dekoreredes med Iznik-keramikkens traditionelle motiver.

På fadet ses en luftig guirlande af fine blomster omkring en central roset mod en rød grund. Kandens usædvanlige, lyseblå bund er derimod dækket af ensartede rækker af stiliserede, hvide skyer med røde prikker.
Publiceret i
57/1979
Bernard Rackham: Islamic pottery and Italian maiolica: illustrated catalogue of a private collection, London 1959, kat.nr. 214B og fig. 227;
Sotheby’s, London, 22/11-1976, lot 173A;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 207;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 281;

25/1986
Nurhan Atasoy og Julian Raby: Iznik: the pottery of Ottoman Turkey, London 1989, fig. 552; 
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat.nr. 206;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 282;