Det umayyadiske kalifat, 65-132 H/685-750 AD

Faktuelle oplysninger
Dynasti
Det umayyadiske kalifat, 65-132 H/685-750 AD
Hersker og datoer
‘Abd al-Malik ibn Marwan, Bishr ibn Marwan guvernør i Kufa, (ca. 73-75 H/692-694 AD)
Mønt navn
AKWLA = al-Kufa – sasanidisk navn for den oprindelige beboelse, som araberne grundlagde påny som Kufa, i Irak syd for Baghdad
Dato
75 H (694 AD)
Metal
Sølv drakme
Vægt
4,23 g
Mål
30,0 mm
Inventar nr.
C 369
Indskrift & design

Forside

Midterfelt

Højrevendt portræt af den sasanidiske konge Khusraw 2.
Til venstre, bag hovedet står på pahlavi: AFZUT / GDH, ”måtte hans kongeværdighed vokse”.
Til højre foran ansigtet står på pahlavi: BSYR Y MRWANAN, “Bishr ibn Marwan”.

Ydre omskrift

Mellem kl. 12 og 3 står på pahlavi DYN [betydningen kendes ikke].
Mellem kl. 3 og 6 står i kufisk skrift: bism allah muhammad, mellem kl. 6 og 9: rasul allah
”i Guds navn, Muhammad er Guds sendebud”.


Bagside

Midterfelt

Tre stående figurer med skæg, den midterste ses forfra med hænderne hævet i bøn eller påkaldelse. De to flankerende figurer ses også forfra, men deres hænder er foldet i respekt, og deres ansigter er vendt mod den centrale figur.

Til højre nedad står på pahlavi møntstedet AKWLA.

Til venstre nedad en pahlavi datering 75.

Historisk note

Den umayyadiske kalif ‘Abd al-Malik ibn Marwan udnævnte sin bror Bishr til Kufas guvernør i 71 H (690-692 AD) og to år senere til Basras guvernør. Bishr ibn Marwans mønttype ligner ikke nogle andre arabisk-sasanidiske mønttyper.

Forsiden viser det sædvanlige portræt af den sasanidiske konge, Khusraw 2., samt møntsted og datering i pahlavi, men med tilføjelsen bism allah muhammad rasul allah (i Guds navn, Muhammad er Guds sendebud). Derimod er ildalteret på bagsiden – som var det hellige symbol for de sasanidiske tilhængere af zarathustrismen – afløst af en bedende figur.

Skønt dette ofte kaldes ”en bedende kalif”, er det mere sandsynligt, at det forestiller Bishr som khatib (leder af bønnen), fordi figuren mangler de sædvanlige kalifale symboler, såsom sværd, pisk og skærf om livet. Disse ses på ‘Abd al-Maliks udmøntninger med stående kaliffer fra før møntreformen. Det er noget ironisk, fordi Bishr var kendt for at være en mand, som kunne lide at drikke og more sig med sine venner.

Årene 73 H, 74 H eller 75 H, i hvilke mønten dukker op, var en eksperimenterende periode, som endte med indførelsen af møntreformen i år 77 H. Efter denne var mønterne helt islamiske i deres inskriptioner og forkastede brugen af billeder i deres motiver.

Copyright 2022 © - Davids Samling