Den umayyadiske kalif ‘Abd al-Malik ibn Marwan udnævnte sin bror Bishr til Kufas guvernør i 71 H (690-692 AD) og to år senere til Basras guvernør. Bishr ibn Marwans mønttype ligner ikke nogle andre arabisk-sasanidiske mønttyper.

Forsiden viser det sædvanlige portræt af den sasanidiske konge, Khusraw 2., samt møntsted og datering i pahlavi, men med tilføjelsen bism allah muhammad rasul allah (i Guds navn, Muhammad er Guds sendebud). Derimod er ildalteret på bagsiden – som var det hellige symbol for de sasanidiske tilhængere af zarathustrismen – afløst af en bedende figur.

Skønt dette ofte kaldes ”en bedende kalif”, er det mere sandsynligt, at det forestiller Bishr som khatib (leder af bønnen), fordi figuren mangler de sædvanlige kalifale symboler, såsom sværd, pisk og skærf om livet. Disse ses på ‘Abd al-Maliks udmøntninger med stående kaliffer fra før møntreformen. Det er noget ironisk, fordi Bishr var kendt for at være en mand, som kunne lide at drikke og more sig med sine venner.

Årene 73 H, 74 H eller 75 H, i hvilke mønten dukker op, var en eksperimenterende periode, som endte med indførelsen af møntreformen i år 77 H. Efter denne var mønterne helt islamiske i deres inskriptioner og forkastede brugen af billeder i deres motiver.