Blad af papir fra en Koran skrevet i bihari
Nordindien; omkring 1400
24,1 × 21,7 cm
Inventarnummer 54/1998
Dette meget koloristiske Koran-blad er skrevet i bihari – en lokal indisk variant af den klassiske naskhi. Linjerne varierer i blåt, sort eller guld. Det beskårede blad har i ydermarginen to spalter. I den inderste er ord fra Koran-teksten fremhævet med rødt. I den yderste ses kommentarer på persisk til udvalgte ord, der atter er fremhævet med rødt. Den store farverige markør i ydermarginen er ikke en versmarkør, men en angivelse af at man har nået en kvart hizb (en afgrænset del af teksten). Derudover anviser den, at den troende skal bukke. Enkeltvers-markører er angivet med små guldrosetter med farvede prikker.
De indiske sultanater

Miniature fra et eksemplar af Firdawsis Shahnama. ”Rustam dræber den turanske helt Alkus med sin lanse”

Miniature monteret på pap. ”En fyrste ser en mand blive tortureret”

Miniature fra et eksemplar af Amir Khusraw Dihlawis Khamsa. ”Amir Khusraw dedikerer sit værk til Ala al-Din Muhammad Shah Khalji, sultan af Delhi”

Miniature opklæbet på et albumblad. ”Portræt af Sultan Ali Adil Shah 1. af Bijapur”