De qarakhanidiske herskere over Centralasien, 1. periode, 381-431 H/991-1040 AD
Indskrift & design
Indskrift & design
Forside
Midterfelt
la ilah illa / allah wahdahu / la sharik lahu
“der er ingen gud uden Gud, Han alene, Han har ingen ligemænd”.
Kl. 12: al-‘adil, kl. 9: lam, kl. 6: ha, kl. 3: sin
”Den Retfærdige [bogstaverne] lam ha sin.
Omskrift
bism allah duriba / hadha’l-dirham / bi-khutlukh urdu sana khams wa ‘ashrin wa ‘arba‘mi’a
“i Guds navn denne dirhem blev præget i Khutlukh Urdu i året fem og tyve og fire hundrede”.
Bagside
Midterfelt
illah / muhammad rasul allah / al-qa‘im bi-amr allah tafghaj / bughra qara khaqan / ‘ali ibn al-hasan
“I Guds navn, Muhammad er Guds sendebud, al-Qa‘im bi-amr Allah, Tafghaj Bughra Qara Khaqan ‘Ali ibn al-Hasan ”.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi wa law kariha al-mushrikun
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion, selvom de, der sætter andre ved Guds side, hader det”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), vers 33)
Historisk note
Historisk note
‘Ali ibn al-Hasan, almindelig kendt i samtidens historieskrivning som ’Ali Tigin, blev et af de mest magtfulde medlemmer af den qarakhanidiske familie. Han blev efterhånden den øverste leder af dette dynasti, som kun var et løst forbund af tyrkiske stammer.
I modsætning til samaniderne og ghaznaviderne, som var centralistiske stater, foretrak både qarakhaniderne og storseljukkerne, som også var af tyrkisk oprindelse, en decentraliseret administration, hvilket stemte overens med deres stammeskikke og arvelove. Forskellige medlemmer af familien ville oppebære appanage, hvilket efter 432 H (1041 AD) førte til indre splid mellem dem.
De qarakhanidiske ledere beholdt deres muslimske navne, samtidig med at de udskiftede deres tyrkiske stammenavne, når de steg i graderne.
Således blev ’Ali ibn Hasan kaldt Baha al-Dawla (Statens Pragt) Yaghan Tegin Ilak indtil 416 (1025). Derefter kaldtes han fra 416 til 423 (1025-1032) al-Malik al-Muzaffar (Den Sejrrige Konge), og fra 423 og indtil hans død i 426 (1035) kaldtes han Tafghaj Bughra Khan – eller som på denne mønt Tafghaj Bughra Qara Khaqan (Den store qarakhanidiske Khan Bughra (linje)).
Khutlukh Urdu, der betyder ”den velsignede” eller ”heldige hær”, menes at være et militært navn for al-Dabusiyya, en tekstilproducerende by nordvest for Samarkand, men det kan blot have været navnet på hærens møntsted.
Denne smukke serie af dirhemer er måske blevet præget for at understøtte ’Ali ibn Hasans forberedelser til et større angreb på den ghaznavidiske hersker Ma’suds, Mahmuds søn og arvtagers styrker i 425 H.
