Baderasp af støbt og brændt ler
Afghanistan eller østlige Iran; 12.-13. århundrede
L: 10,2; B: 6,7; H: 3,8 cm
Inventarnummer 35/1996
En omstændighed, der sandsynligvis har bidraget væsentligt til de muslimske lægers succes, er traditionen for renlighed i de islamiske lande. Koranen kræver, at de troende hver dag foretager rituelle renselser, og som de mange historiske hammam’er (badehuse) indikerer, nyder personlig hygiejne en udbredt, offentlig velvilje.
En formstøbt baderasp som denne har formentlig været en standardvare i de persiske bade. Skrabe-siden er dækket af små knopper, mens den opadvendte side – håndgrebet – er dekoreret efter områdets tradition med fabelvæsner (her harpyer) på en baggrund af vildtvoksende arabesker.

Publiceret i
Publiceret i
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat.nr. 178;