Astrolab-kvadrant af graveret messing
Syrien, Damaskus; 730 H = 1329-30
H: 15,5 cm
Inventarnummer 16/1988
”Udført af Muhammad ibn Ahmad al-Mizzi for Sulayman ibn Muhammad ibn Sulayman i Damaskus år 730” står der skrevet med kufiske bogstaver, der ofte anvendtes på astronomiske instrumenter, efter at kufi ellers var gået af mode. Al-Mizzi, som døde 1350, var astronom og muwaqqit (tidsmåler) ved den store moske i Damaskus, og der er bevaret i alt 5 kvadranter fra hans hånd. Sulayman er ukendt.
En kvadrant er i princippet en fjerdedel af et astrolabium og brugtes til at måle nogle givne stjerners højde på en bestemt breddegrad (her 33º30’ for Damaskus). Den kunne således blandt andet anvendes til at angive tiden – og tiden til bøn.
En kvadrant er i princippet en fjerdedel af et astrolabium og brugtes til at måle nogle givne stjerners højde på en bestemt breddegrad (her 33º30’ for Damaskus). Den kunne således blandt andet anvendes til at angive tiden – og tiden til bøn.
Publiceret i
Publiceret i
Géza Fehérvári: “An Eighth/Fourteenth-century Quadrant of the Astrolabist al-Mizzî,” Bulletin of the School of Oriental and African Studies, 36:1, 1973, s. 115-117, pl. 1-2;
Sotheby’s, London 13/4 1988, lot 267;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat. 362;
Syrie. Mémoire et civilisation, Institut du monde arabe, Paris 1993, s. 438, kat. 333;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul. Den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat. 78;
Francis Maddison og Emilie Savage-Smith: Science, Tools & Magic, London 1997, s. 226-267, note 9;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat. 595;
Rafael Valencia Rodríguez et al.: Ibn Khaldun. The Mediterranean in the 14th Century, Rise and Fall of Empires, Fundación El Legado Andalusi, Granada 2006, s. 48-49;
Andrea Gropp og Werner Pöhling (red.): Häuser der Weisheit. Wissenschaft im goldenen Zeitalter des Islam, Kultur- und Stadthistorisches Museum Duisburg, Mainz am Rhein 2015, fig. 8, s. 12;
Lærke Rydal Jørgensen og Marie Laurberg (red.): Månen. Fra den indre verden til det ydre rum, Louisiana, Humlebæk 2018, s. 80-81, kat. 2;
Stig T. Rasmussen: Klassisk arabisk litteratur i oversættelse til dansk. En litteraturhistorisk vejvisende antologi, København 2018, s. 159;
Joachim Meyer, Rasmus Bech Olsen og Peter Wandel: Mere end ord. Kalligrafi fra den islamiske verden, Davids Samling, København 2024, s. 130-131, kat.10;
Carine Juvin (red.): Mamlouks: 1250-1517, Musée du Louvre, Paris 2025, fig. 106, s. 150 og s. 343, kat. 106;
Carine Juvin (red.): Mamluks. Legacy of an empire, Louvre Abu Dhabi, Paris 2025, s. 250, værkfortegnelsen;
Sotheby’s, London 13/4 1988, lot 267;
Kjeld von Folsach: Islamisk kunst. Davids Samling, København 1990, kat. 362;
Syrie. Mémoire et civilisation, Institut du monde arabe, Paris 1993, s. 438, kat. 333;
Kjeld von Folsach, Torben Lundbæk og Peder Mortensen (red.): Sultan, shah og stormogul. Den islamiske verdens historie og kultur, Nationalmuseet, København 1996, kat. 78;
Francis Maddison og Emilie Savage-Smith: Science, Tools & Magic, London 1997, s. 226-267, note 9;
Kjeld von Folsach: Kunst fra islams verden i Davids Samling, København 2001, kat. 595;
Rafael Valencia Rodríguez et al.: Ibn Khaldun. The Mediterranean in the 14th Century, Rise and Fall of Empires, Fundación El Legado Andalusi, Granada 2006, s. 48-49;
Andrea Gropp og Werner Pöhling (red.): Häuser der Weisheit. Wissenschaft im goldenen Zeitalter des Islam, Kultur- und Stadthistorisches Museum Duisburg, Mainz am Rhein 2015, fig. 8, s. 12;
Lærke Rydal Jørgensen og Marie Laurberg (red.): Månen. Fra den indre verden til det ydre rum, Louisiana, Humlebæk 2018, s. 80-81, kat. 2;
Stig T. Rasmussen: Klassisk arabisk litteratur i oversættelse til dansk. En litteraturhistorisk vejvisende antologi, København 2018, s. 159;
Joachim Meyer, Rasmus Bech Olsen og Peter Wandel: Mere end ord. Kalligrafi fra den islamiske verden, Davids Samling, København 2024, s. 130-131, kat.10;
Carine Juvin (red.): Mamlouks: 1250-1517, Musée du Louvre, Paris 2025, fig. 106, s. 150 og s. 343, kat. 106;
Carine Juvin (red.): Mamluks. Legacy of an empire, Louvre Abu Dhabi, Paris 2025, s. 250, værkfortegnelsen;
