Ghiyath al-Din Kay Khusraw 1. var Qilij Arslan 2.s yngste søn og dennes favorit. Han havde som ung besøgt Konstantinopel med sin far og følt sig meget hjemme der, fordi hans mor var græker.

Qilij Arslan 2. vendte hjem til sin hovedstad Konya, mens Kay Khusraw blev efterladt som gidsel. Efter at kejser Manuel Komnenos havde lidt nederlag ved Slaget ved Myriokefalon i 572 H (1176 AD), blev Kay Khusraw løsgivet og vendte hjem til Konya med sin nye græske kone, en adelig kvinde. Omkring 583 (1187) opdelte Qilij Arslan 2. sine landområder imellem sine 10 børn, en bror og en nevø.

Dette havde det forudsigelige, men utilsigtede resultat, at alle 12 begyndte at bekæmpe hinanden. Qilij Arslan 2. var blevet taget til fange i Konya af en af sine sønner, Qutb al-Din Malik Shah, og han bønfaldt til slut Kay Khusraw om at redde sig.

Kay Khusraw bragte sin far til sit område ved grænsen til Byzans, og her døde den gamle mand i 588 (1192) efter at have forsøgt at genskabe harmoni iblandt sønnerne – uden held.

Da Qilij Arslan 2. var trådt tilbage, tog Malik Shah kontrol med Konya og skatkammeret på trods af, at Kay Khusraw var Qilij Arslans udvalgte efterfølger. Familiestriden blev endnu større i Kay Khusraws første regeringsperiode, hvor hver bror opførte sig som en autonom fyrste på bekostning af de andre.

Til slut i 593 (1197) blev Konya erobret af Rukn al-Din Sulayman Shah, hvorpå Kay Khusraw abdicerede og vendte tilbage til sit landområde ved den byzantinske grænse. Efter Sulayman Shahs død i 600 (1204) blev Kay Khusraw genindsat på tronen, og under sin anden regeringsperiode genforenede han alle de rumseljukkiske områder under sin egen kontrol.

Den kejserlige buste på denne kobberfals er en kopi af en af Manuel 1.s mønter. Den viser den stærke kristne indflydelse, som omgav Kay Khusraw på dette tidspunkt. Mønten har ikke en angivelse af møntsted eller datering, men den blev sandsynligvis præget kort efter, at Kay Khusraw kom på tronen i 588 (1192).