Udgangspunktet for en tredjedels dinar (thulth) var den byzantinske tremissis (en tredjedel solidus), som blev udmøntet først af kejser Theodosius 1. den Store i slutningen af 4. århundrede AD. Denne møntsort blev indført i det umayyadiske møntvæsen i 91 H under al-Walid 1. ibn ‘Abd al-Malik (86-96 H/705-715 AD).

Den blev afskaffet i 103 H, under Yazid 2. ibn ‘Abd al-Malik (101-105 H/720-724 AD), hvilket faldt sammen med den anden bølge af lukninger af sølvmøntværkstederne. Herefter havde man kun den hele dinar som umayyadisk guldmønt.

Der ser ud til at være en sammenhæng mellem åbningen og senere lukningen af sølvmøntværkstederne i provinsen og udprægningen af guldmønter i mindre værdier. I 90’erne, da mange sølvmøntværksteder var i brug, dukkede guldmønter af mindre værdier op.

Da sølvmøntværkstederne blev lukket, ophørte prægningen af disse guldmønter også. Der er kun en indirekte forbindelse mellem de to ting, men den er værd at lægge mærke til.

Trosbekendelsen på forsiden af en tredjedels dinar er ganske lidt kortere end den på den halve dinar, men ellers er indskrifterne de samme. For at undgå at de, der brugte en tredjedels dinar, skulle blive forvirrede, er møntværdien vist, ligesom den også er på den halve dinar, tillige med datoen for prægningen.

Det, at man kunne kalligrafere sådanne indviklede indskrifter i et meget læsbar kufi på så lille en mønt med en diameter på kun 13 mm, viser den dygtighed og kunstneriske kunnen, stempelskærerne i møntværkstedet i Damaskus besad.