Jens Juel (1745-1802)
En siddende kineser i mandarindragt, 1780’erne
Olie på lærred

Jens Juel har portrætteret en mand med kinesiske træk, siddende afslappet i en rigt udskåret stol. Stolens lyse toner danner en afbalanceret kontrast til mandens overvejende mørke dragt. Hans krop er let drejet mod højre, og blikket følger samme retning, hvilket skaber ro i kompositionen og fremhæver både den lange fletning og den karakteristiske hovedbeklædning.

Dragten er gengivet med stor detaljerigdom, både når det kommer til broderierne og stoffernes tyngde, og der er tale om en kinesisk embedsmandsuniform, en såkaldt mandarindragt. Brystmærket med en fugl i centrum identificerer manden som en civil embedsmand; fuglen – en gylden fasan – angiver, at han har den næsthøjeste rang. Hovedbeklædningen er en såkaldt xiaomao – en vinterhue, der blev brugt af mandariner under Qingdynastiet (1644–1912). Også den røde perle på toppen angiver den næsthøjeste rang.¹

Forskningen peger dog på, at den portrætterede kinesiske mand i virkeligheden, var sømand, formentlig en understyrmand på en dansk kinafarer.² Portrættet er derfor iscenesat – en identitet er konstrueret gennem dragten. Samtidig er motivet et fint eksempel på den europæiske fascination af Østen i det 18. århundrede. Den kinesiske mand fremstilles her ikke blot som individ, men som en repræsentant for en type: en mandarin. Iført sin elegante embedsdragt fremstår han som et symbol på kinesisk kultur, status og elegance – kvaliteter, der for et europæisk publikum dengang vakte forestillinger om et fortryllende, fjernt og fremmed land.

En siddende kineser i mandarindragt er ét af mindst tre portrætter af den samme kinesiske mand, som Juel udførte, sandsynligvis i København, hvortil de første kinesiske søfolk ankom i november 1783 med danske handelsskibe.³ Mødet med disse mænd – og udsigten til at kunne få lov til at male en af dem – må have vakt hans nysgerrighed. Samtidig var muligheden for at arbejde med levende model med kinesisk baggrund sjælden i dansk sammenhæng. At Juel vendte tilbage til motivet flere gange, peger på en vedvarende interesse i at udforske og afprøve nye former for repræsentation ud over de portrætter, som han ellers leverede til den danske elite (B 348). Samtidig afspejler portrættet en øget opmærksomhed på de globale strømninger, som søfart, handel og kulturel udveksling bragte til København i slutningen af det 18. århundrede.