Tepotte af blødt porcelænSaint-Cloud, ca. 1725

Saint-Cloud fabrikken, der var placeret vest for Paris ved landsbyen Saint-Cloud, var den første i Europa, der producerede blødt porcelæn på kommerciel basis fra starten af 1690’erne. Og det var den første store porcelænsfabrik i Frankrig. Til at begynde med efterlignede man kinesisk porcelæn, men hurtigt udviklede man sin egen, karakteristiske stil, der gav fabrikken stor succes i begyndelsen af 1700-tallet. Kendetegnende for fabrikkens bløde porcelæn med en svag elfenbensfarvet tone foruden dekorationer, der var af blanding af kinesiske og europæiske mønstre og motiver. Den mest anvendte farve til dekorationerne var blå.

Allerede fra fabrikkens grundlæggelse anvendte man en kraftig mørkeblå farve, der var en direkte reference til det (hårde) porcelæn, som blev importeret til hele Europa fra Kina. Men der var også andre grunde, der knyttede sig til farvevalget. Den blå farve egnede sig bl.a. bedre end nogen anden som underglasurfarve, idet den kunne tåle de høje temperaturer under brændingen. Derudover var blå en god kontrast til porcelænets hvide skærv, som derfor bedre kunne komme til sin ret.[1]

Når det kom til dekorationerne, fulgte man til at begynde med nøje de kinesiske motiver. Men hurtigt afveg man fra at efterligne til fordel for at skabe egne designs. I starten af 1700-tallet skabte man på Saint-Cloud fabrikken større genstande af blødt porcelæn med en udtalt reliefvirkning ved brug af godronnering – en art dekorativ profilering af gentagne, lodrette eller let buede kannelurer, der rytmisk løber rundt om en form. Det blev grundlaget for et nyt design med stiliserede, slyngede ornamenter, løvværk og ”båndlignende” former.[2] Forlæggene var stik af den franske arkitekt og kobberstikker Jacques Androuet du Cerceau (ca. 1510/20-ca. 1585-86) og den franske gravør Jean Berain (1640-1711), som porcelænsmalerne lod sig inspirere af og fulgte i mere eller mindre udtalt omfang. Denne type dekoration var særlig velegnet til mindre stykker såsom krukker og saltkar, men ses også på udvalgte større genstande.

Et fint eksempel på designet er denne runde tepotte med cirkulær fodrand og et korpus, der er prydet med godronnering i relief, både i bund og top. Den svungne tud er formet som et fuglehoved med afskåret næb, mens hanken afsluttes i et tilsvarende fuglehoved med spidst næb. Tepottens lågknop er udformet som en lille klokke på kort stilk. Den blå dekoration på tepottens glatte midterparti og på lågets glatte del står tydeligt frem, ligesom de horisontale markeringer, som er fremhævet med smalle takkede borter i blå.

Tepottens form blev gentaget adskillige gange på fabrikken, og den kendes med forskellige farver og dekorationer.[3]