Kande (Arrosoir) af blødt porcelæn
Vincennes, 1754
H: 20 cm; B: 24 cm
Inventarnummer FK 86
Museets stifter, C.L. David, havde en særlig interesse for fransk keramik fra det 18. århundrede. Ikke desto mindre er en stor del af samlingens franske genstande erhvervet efter hans død, især porcelæn fra fabrikkerne i Vincennes og Sèvres. Denne kande af blødt porcelæn – én af de få kendte eksempler af denne model – hører dog til de genstande, som David selv købte.
Kandens korpus består af to brede, udadbuende sektioner, der mødes i en tydelig midterlinje og giver formen et velafbalanceret og harmonisk udtryk. Den lange, diagonalt skrånende tud og den vinkelrette hank giver et skulpturelt, næsten arkitektonisk præg, hvor symmetri og proportion er i fokus.
Kanden er dekoreret i blåt med blomsterbuketter og -grene, heriblandt ranunkler, forglemmigej og roser. Karakteristiske er de vandrette bånd i blå og guld, der løber omkring fod, korpus og rand. På den tragtformede tud sidder en buket af små blomster – hver forsynet med fine, små huller – der fordeler vandet i en blid regn. Kanden har sandsynligvis været brugt indendørs til vanding af planter.
Denne type kande, kaldet arrosoir, blev fremstillet i Vincennes i to størrelser. Museets eksempel tilhører den mindre, sjældne variant, hvoraf kun ganske få eksemplarer er bevaret i dag.1

Publiceret i
Publiceret i
C.L. David: ”Fransk blødt porcelæn,” i C.L. Davids Samling, bd. 2, København 1953, s. 74-75, 106-107;
Svend Eriksen: Davids Samling. Fransk porcelæn = The David Collection. French Porcelain, København 1980, kat. 39 og ill., bageste friblad;
Svend Eriksen og Geoffrey de Bellaigue: Sèvres porcelain, Vincennes and Sèvres 1740-1800, London 1987, s. 287, kat. 100;
Adrian Sassoon: Vincennes and Sèvres porcelain. Catalogue of the Collections, J. Paul Getty Museum, Malibu 1991, s. 4-7, kat. 1;
Fodnoter
Fodnoter
1.
Adrian Sassoon: Vincennes and Sèvres porcelain. Catalogue of the Collections, J. Paul Getty Museum, Malibu 1991, s. 4. En lignende kande findes bl.a. i Gardiner Museum, Toronto; denne er dog med polykrom dekoration (inv. G84.1.3).