Fontæne med bassin (Fontaine à roseaux) af blødt porcelæn, sølv og bronze
Vincennes, 1755

Denne fontæne af blødt porcelæn hører til blandt af de mest iøjefaldende genstande fra Vincennes fabrikken – og i Davids Samling. Den blev erhvervet i Paris i 1930 af museets stifter, C.L. David, som nærede en stor kærlighed til den. I et interview udtalte han: ”Et af mine fineste Stykker fransk Porcelæn, en Fontæne af det bløde Porcelæn, saa jeg paa en Udstilling i Louvre…. Den er det bedste franske Porcelæn, jeg har.”¹

Fontænen har et fladtrykt, pæreformet korpus med et låg og to hanke og hviler på en forgyldt bronzefod med rocailler. Tuden er modelleret som en delfin og placeret, så udløbet flugter med kanten til det tilhørende bassin. Fontænens korpus er udsmykket med siv og dunhammere i relief samt muslinger og koralgrene. Dekorationen er malet i blå camaïeu, og består af blomsterguirlander, rocailleværk samt et stort spejlmonogram af to sammenflettede L’er på fontænens forside. Den øvre kant og låg er monteret med sølvbånd, mens lågknoppen er forsynet med en forgyldt porcelænsgren, omgivet af åbne hjertemuslinger, der er modelleret, så det illusionistisk ser ud, som om der strømmer vand ud derfra. De svagt buede furer på fontænens korpus kan opfattes som en visuel reference til krusninger på en vandoverflade.

Fontænen blev skabt af Jean‑Claude Duplessis (ca. 1695–1774), som fra slutningen af 1740’erne var Vincennes fabrikkens vigtigste formgiver og kreative drivkraft. Som leder af modelarbejdet satte han retningen for fabrikkens formsprog og æstetik, og han fik afgørende indflydelse på den kunstneriske profil, der kom til at kendetegne Vincennes i midten af det 18. århundrede. Duplessis var oprindeligt uddannet guldsmed og arbejdede desuden som billedhugger, bronzestøber og designer. Han eksperimenterede løbende med nye former og typer, og hans arbejder er kendetegnet ved et ekstravagant og fantasifuldt rokokoformsprog, hvor plastisk rigdom og teknisk virtuositet går hånd i hånd.²

Duplessis’ fontæne kendes i to varianter med samme grundform, men med variationer i overfladedekorationen.³ De tidligste spor af fontænen er to profiltegninger fra den 6. marts 1754 med påskriften ”pour Mme la Dauphine”, hvilket peger på, at fontænen var tiltænkt Maria Josepha Carolina af Sachsen (1731-1767), som var gift med Louis 15.s ældste søn, Louis Ferdinand (1729-1765).⁴ Samme år blev der udført modeller og forme, og i Vincennes fabrikkens journaler er der registreret brændinger af en fontæne og flere bassiner i december 1754. Der blev kun fremstillet et meget begrænset antal fontæner – formentlig højst seks til syv eksemplarer – heriblandt fontænen i Davids Samling. Mindst fire blev leveret til hoffet i Versailles i årene 1755–1756.⁵