Det iranske kvindeoprørs poesi

Dato

27. september 2023

Tid

19.00

Gæst

Shëkufe Tadayoni Heiberg

Forfatteren Shëkufe Tadayoni Heiberg præsenterer et højaktuelt emne fra nutidens Iran, nemlig opblomstringen af kvindelige kunstneres digte og politiske ytringer, der hviler på kvindernes roller og skæbner i det autokratiske samfund.

Om foredraget

Det iranske kvinde- og frihedsoprør har braget afsted siden september 2022, hvor den unge Jina Mahsa Amini døde i politiets varetægt, fordi hun ikke bar sit tørklæde dækkende nok.

Oprøret har kostet mange menneskeliv, mange unge kvinder og mænd er blevet fængslet, og det iranske præstestyre forsøger til stadighed at knække troen på, at en revolution kan lykkes.

Men selvom oprøret endnu ikke er mundet ud i en revolution, så har det allerede ført meget godt med sig. Bl.a. en ny bølge af politisk kunst, udsprunget af behovet for at skabe en ny fortælling om et land, hvor kvinder har ret til at bestemme over deres egne liv.

Foredraget vil fremlægge den poesi, der er spiret frem i løbet af det seneste års tid; egentlige digte, men også gadepoesi, såsom graffiti og slogans. Fokus er på de kvindelige digtere og det modsprog, de tilbyder, i bytte for den patriarkalske fortælling, der har fastholdt landet i et religiøst og politisk jerngreb i århundreder.

Om taleren

Shëkufe Tadayoni Heiberg er forfatter, cand. mag, forlægger og skønlitterær oversætter fra persisk, og hun er en vigtig formidler af den friheds- og ligestillingskamp, der lige nu finder sted i Iran.

[Foto: Rita Biza]

Andre events

lørdag11. juli 2026
Gratis Omvisninger13.00

The David Collection – an introduction to the museum   

Gratis Omvisninger14.00

The David Collection – an introduction to the museum   

søndag12. juli 2026
Gratis Omvisninger12.00

Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel

Gratis Omvisninger13.00

Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel

onsdag15. juli 2026
Gratis Omvisninger11.00

Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel

Gratis Omvisninger12.00

Rørbye & Bindesbøll. Rejsen til Konstantinopel

Davids Samling

www.davidmus.dk

10. juli 2026, 21.20