Kan man strikke en solstråle? Et støvkorn?

Dato

8. november 2023

Tid

19.00

Gæst

Ditte Larsen

Denne aften har strikke-entusiaster mulighed for at høre strikkeekspert Ditte Larsen fortælle om sine idéer med at inddrage billedkunsten i sine smukke strikkedesigns. Man er velkommen til at strikke under foredraget.

Om foredraget

Ditte Larsen vil med udgangspunkt i sine bøger: Hammershøi på pindene og Bindesbøll på pindene fortælle om sin fascination af farver og vise eksempler på, hvordan kunstnernes eksperimenter med lys og skygge, stemning og formsprog inspirerer i hendes strikdesign. Her blandes farverne i smukke nuancer, ofte med flere tråde, for at opnå den samme tekstur og dybde i farverne som på lærrederne.

Kom til et malerisk foredrag, hvor Ditte Larsen peger på de kunstværker og malerier, hun har valgt, arbejdsmetode og overvejelser omkring farvevalg og garnkvaliteter. Dertil kommer så formsprog og designelementer – selvfølgelig med afsæt i kunstnerens motiver. Man må gerne medbringe sit eget strikketøj og strikke under forløbet. Man vil kunne se et udvalg af designs i salen.

Om taleren

Ditte Larsen er uddannet cand. mag i dansk og idræt. Især kendt som grundlægger og tidligere indehaver af den legendariske håndarbejdsbutik Sommerfuglen på Vandkunsten i København.

[Foto fra bog]

Andre events

tirsdag 20. maj 2025
Gratis Omvisninger 12.00

FULDT BOOKET KL 13 - Kunstneren og mennesket Vilhelm Hammershøi

Gratis Omvisninger 13.00

FULDT BOOKET KL 13 - Kunstneren og mennesket Vilhelm Hammershøi

onsdag 21. maj 2025
Gratis Omvisninger 13.00

FULDT BOOKET Jette Bang – portræt af beduinerne i Qatar

Davids Bazar 17.00

J.F. Willumsen – Jeg er en anden

fredag 23. maj 2025
Gratis Omvisninger 13.00

Jette Bang – portræt af beduinerne i Qatar

Copyright 2022 © - Davids Samling