Astronomien (L’Astronomie) af blødt porcelæn
Vincennes, ca. 1748

Omkring 1740, under den franske konge Ludvig 15.s regeringstid og under indflydelse af hans officielle elskerinde Madame de Pompadour (1721–1764), blev der grundlagt en porcelænsfabrik i et af tårnene på Château de Vincennes nær Paris. Initiativet kom sandsynligvis fra brødrene Robert og Gilles Dubois, der selv eksperimenterede med at fremstille blødt porcelæn, og som efter nogle års forsøg opnåede gode resultater.¹ Et aktieselskab blev dannet, og i 1745 modtog fabrikken en række kongelige privilegier, herunder eneretten til at fremstille porcelæn i Frankrig.

I Vincennes fabrikkens første år var produktion af figurer meget begrænset, og de tidlige modeller var typisk glaserede og uden bemaling. Først efter flytningen til de større produktionsfaciliteter i Sèvres i 1756 blev fremstillingen af figurer og figurgrupper intensiveret, nu overvejende i uglaseret porcelæn – det såkaldte biscuit (52/1974).

Denne tidlige figurgruppe i blødt, glaseret porcelæn forestiller en allegorisk kvindefigur med et barn ved sine fødder. Barnet læser i en bog, mens kvinden løfter hånden og retter blikket mod himlen. Ved hendes side står en himmelglobus, som i kunsten i det 18. århundrede fungerede som et symbol for astronomisk viden. Globussen, bogen og barnet er klassiske attributter for Urania, astronomiens muse. Et ledsagende barn – ofte fremstillet som en putto – optræder hyppigt i denne type allegori som hjælper eller ledsager. Hele figurgruppen er et godt eksempel på en motivtype, der var populær på fabrikkerne i både Vincennes og senere i Sèvres, hvor man gennem allegorier og personifikationer tematiserede tidens videnskabelige discipliner.

Flere figurer med samme allegoriske tema kendes fra fabrikken.²